programmet
Den musik, Rock-A-Hula siger, det dækker, årti for årti
Hvad produktionens eget program hævder at genskabe, tjekket op mod historien bag.
Reservér din Rock-A-Hula-aften ↗Epoker på Rock-A-Hula-scenen
| Stop | Hvad der er på scenen |
|---|---|
| 1920'erne | Det årti, showet angiver som sit udgangspunkt |
| Hapa haole | Den hybride lyd og hula-stil, som showet selv peger på som sin oprindelse |
| Hyldestnummer | En hyldest til Elvis, derefter til King of Pop |
| Tahitiske trommer | Tahitisk dans side om side med hula |
| Ild | En ildknivdansers finale |
En ø-opfindelse
Den hawaiianske stål guitar, kika kila, tilskrives Joseph Kekuku omkring 1889, et instrument der senere formede country- og bluesindspilninger på fastlandet.
Hapa haole, selve showets udgangspunkt
Hapa-haole-stilen blander engelske tekster med hawaiiansk musikalsk form; Sonny Cunhas 'My Waikiki Mermaid' fra 1903 nævnes ofte som dets første populære hit, og det er den æra, Rock-A-Hulas eget program åbner i.
En lyd, der nåede fastlandet
Et Broadway-show i 1912 og Panama-Pacific-udstillingen i 1915 bragte hawaiiansk musik ud til amerikanske publikummer; i 1916 solgte hawaiianske indspilninger angiveligt bedre end nogen anden amerikansk genre.
Elvis på Hawaiʻi
Presley indspillede tre film på øerne, begyndende med Blue Hawaii i 1961, optrådte i 1961 ved en Pearl Harbor-velgørenhedskoncert for USS Arizona Memorial og sendte sin Aloha from Hawaii-koncert via satellit i 1973 – en historie, som showets egen Elvis-hyldest trækker på.
Det andet tribute-act
Herefter følger et andet tribute-act bygget op omkring King of Pops katalog, som løfter programmet fra Presleys æra mod nyere årtiers popmusik.
Tahitisk dans og ildfinalen
Showet afsluttes med tahitisk dans og en ildknivdanser, inden ensemblet vender tilbage for at møde publikum.